Gasolin, Vesterbro Ungdomsgård og Bifrost. Jo, jeg havde repertoiret på plads, da jeg tiltuskede mig lidt undervisning på min brors aflagte guitar. I ’83 var jeg så heldig at løbe ind i et danseorkester, Counters, der ledte efter en ung, håbefuld bassist. Siden da er det gået stærkt, og i dag er der vel ikke en mors sjæl der ved, hvem jeg er ;-)
I Counters fik jeg 16 rigtigt gode år, der blandt andet betød en næsten fuldtids musikerkarriere, med jobs så langt væk som på Grønland og i Spanien - og selvfølgelig en masse firmaer og arrangører, som vi spillede hos, år efter år.
Efter at have ligget brak i et par år, begyndte jeg med Nice i 2002 og well, here we are... - det er stadigt sjovt at spille, når ambitionsniveauet er højt. Og når vi spiller for et publikum, der værdsætter god live-musik. Og sådan er de fleste dage i Nice. Heldigvis.
